ØNIF

Velkommen til Øster Nykirke Idræts Forenings hjemmeside, som fortæller stort og småt om sport og idræt i vores lokalområde.

Se vores profil-film, som er taget ved vores 150 års jubilæum i august 2018:

Idrætsforeningen er bygget op med en hovedafdeling og fire afdelinger der dækker;

Fodbold

Håndbold

Badminton

Gymnastik

Find det sidste nye om holdopstart mv. under hver enkelt afdelings faner.

Ønsker du at vide mere om bestyrelserne, og deres arbejde kan du klikke på fanen bestyrelser, hvor du dels finder bestyrelserne for de enkelte afdelinger, men også for hovedbestyrelsen.

Under fanen info finder du diverse informationer om idrætsforeningen i form af diverse skrivelser og foldere. Desuden finder du også noget om ØNIF’s historie – og diverse billeder af ældre (og nyere) dato.

Hallen er omdrejningspunkt for rigtig mange af vores aktiviteter, den kan du også læse mere om her på siden, ligesom du kan se hvad det koster at leje cafeteriet eller hallen til et arrangement.

Der er ikke nogen halbestyrer i Vonge-Kollemorten hallen, som er en selvejende hal, med støtte på lige vilkår med andre haller i Vejle kommune.

Der er en bestyrelse for hallen, som sørger for meget af det praktiske – men det er de lokale borgere der passer hallens cafeteria på skift – en uge ad gangen – så du kan sagtens komme på “halpasser-listen”, hvis du ikke allerede er der. Se listen under fanen “hallen”.

Vi håber du finder det du søger her på siderne, har du ideer til indhold på siden, så kontakt os gerne.

Værdigrundlag ØNIF

Det skal både være attraktivt og udviklende at dyrke sport under Øster Nykirke I.F.

Glæde og humør skal derfor være en naturlig del af hverdagen i klubben.

Samtidig ønsker klubben både at opnå sportslige resultater men også sikre klubben gode sociale rammer for medlemmerne.

Derfor lægger klubben stor vægt på, at der altid er uddannede og engagerede trænere/instruktører til rådighed, ligesom det altid vil være hensigtsmæssigt, at flere personer varetager træningen / kampe m.v. for enkelte årgange.

Klubben ønsker også at tilbyde et fællesskab, hvor der er plads til forskelligheden.

Respekt og loyalitet er også begreber, som bør værdsættes. Det gælder såvel overfor de gældende vedtægter, de vedtagne beslutninger for holdet / afdelingen eller hele klubben m.v., men også i mange andre sammenhænge—herunder den korrekte opførsel af såvel spillere samt forældre ved eksempelvis hånd– og fodboldkampe.

Klubben kan på ingen måde tolerere en uacceptabel opførsel på eller udenfor banen af personer med tilknytning til klubben.

Men med den rette indstilling ligger der massevis af oplevelser og venter på dig – for Øster Nykirke I.F. ( ØNIF) er din klub.

logo ønif